Ring eller skriv +45 39 29 99 66 ⎮ evergreen@evergreensport.dk

Efter kritik af græstæppet: Ny hybridbane klar til lokalopgør i Viborg

Jul 20, 2021Hybridbaner, Nyheder

FEATURED IMAGE SOURCE:
En kæmpe stor symaskine kører i de her dage rundt på Viborg Stadion. Den gør den nye hybridbane helt klar til lokalopgøret mod FC Midtjylland i slutningen af juli. – Foto: Morten Thomsen, TV MIDTVEST

De sidste frø er lige nu ved at blive sået på en helt ny hybridbane på Energi Viborg Arena – noget der har været efterspurgt længe.

Source: TV MIDTVEST / 20. jul 2021, kl. 15:36 / Alexandra Lund Lysgaard, Journalist

Fodboldspillerne i Viborg FF har gennem mange måneder ikke har haft optimale forhold, når de har spillet på hjemmebane. 

Græstæppet har været for dårligt, men det er nu endelig ved at blive lagt om lige som Superligaen er begyndt.

– Det er en voldsom opgradering. Den ser helt vildt fed ud, og jeg glæder mig som en lille dreng til, at de skal spille første kamp her, siger Lars Christensen, der er stadioninspektør på Energi Viborg Arena.

Den bliver hurtigere og stærkere, og så vil den stå knivskarp en hel kamp.

-LARS CHRISTENSEN, STADIONINSPEKTØR

Det er Viborg Kommune, der har investeret 5,5 millioner kroner i den ny bane, som blandt andet også har fået nye sprinklere. De sidste frø er lige nu ved at blive sået.

Den næsten færdiganlagte bane er en såkaldt hybridbane, hvilket betyder, at det er en naturgræsbane, hvor der bliver syet plastikfiber ind, så den bliver mere hårdfør.

– Den bliver hurtigere og stærkere, og så vil den stå knivskarp en hel kamp.