Source: af Jørgen Ahler, Journalist / tvmidtvest.dk
Greenkeeper Allan Sørensen har det daglige ansvar for den nye hybridbane i Herning. I dag var en stor dag for ham.
Det var ikke kun fodboldspillerne, der kunne smile over den nye hybridbane i Herning i dag. Greenkeeper Allan Sørensen har nemlig knoklet for at gøre græstæpppet i Herning til Danmarks bedste vinter-træningsbane.
– Det bliver simpelthen Danmarks bedste træningsbane, siger Allan Sørensen med et selvsikkert og skævt smil.
Allan Sørensen har arbejdet til sidste sekund i dag, og har overladt intet til tilfældighederne.
– Der er virkelig gået mange skridt herude, men jeg er vildt tilfreds med resultatet, siger Allan Sørensen.
Og der skal ikke være et græsstrå der vender forkert – eller et vissent blad til at ødelægge indtrykket af en superskarp bane.
Alt skal være perfekt, når landsholdet møder deres nye træningsanlæg i Herning. / Source: af Jørgen Ahler, Journalist / tvmidtvest.dk